Ulabrand av Rosenkrantz Johnsen

	 Han fødtes en stormnat, da lodserne stak
	 tilhavs for at redde hvor nødmaster knak ;
	 hans vugge gynget ved Ula
	 i suset fra Skagerak.
	 
	 Han kløvede sjøen ved kveld og ved dag,
	 og hellst fór han ut under brænding og brag.
	 Sit liv han vaaget for andres
	 så tit under Norges flag.
	 
	 Og sjømend som speidet med uro fra dæk
	 mot fyr eller varde, de glemte sin skræk,
	 naar den saltgraa havbrand fra Ula
	 skar op under skutens hæk.
	 
	 Saa vide om Norge og fremmede land
	 gik frasagn om lodsen, den hugdjerve mand ;
	 hans navn for hans ry gik i glemme ;
	 - han nævntes kun Ulabrand
	 
	 Tilhavs dèr han virket, der sank han en dag
	 som lods paa sin post under stormskyers jag,
	 - til hæder for stripen i seilet,
	 til glans for vort land og vort flag.
	 
	 Men staar du ved kysten i stormende veir,
	 naar grundbraattet drønner om baaer og skjær,
	 da dæmrer der for dit øie
	 en havgast i saltgraa klær - 
	 
	 Og naar paa din livsfærd du møter en mand
	 som vaager sit liv for vort flag og sin stand,
	 - som sætter sin pligt over faren - 
	 da kald ham en Ulabrand